Skyer kan opdeles i 4 kategorier:

Lave skyer: skybase (bund af skyer) fra overfladen til 5000ft (0-1,8km)

St = stratus.

Sc = stratocumulus.
Skyerne befinder sig i ca 1 km’s højde og bliver dannet i en inversion (se ordbog - inversion). Starter stort set som cu-skyer, men bliver vertikalt ”blokeret” af inversionen. Derfor har de en stor horisontal, men normalt forholdsvis lille vertikal udbredelse. Da luften under inversionen er instabil vil bunden af stratocumulus-skyerne normalt femstå som et ”vaskebræt”.
Hvis Sc-skyerne er ”tykke” nok vil vi kunne opleve at der falder finregn (støvregn) fra dem (se ordbog – nedbørsdannelse).

Cu = cumulus.
Kaldes også ”blomkålsskyer” og er meget lette at genkende på himlen. De dannes ved at varm luft (luftbobler) fra overfladen stiger til vejrs . Undervejs afkøles luften, og når luften kondenserer (fortættes) dannes undersiden af skyen (skybasen). Skyen kan vokse til stor højde og kaldes så cumulus congestus.
Cu-skyen består udelukkende af vandpartikler (skydråber), også ved negative temperaturer. Skydråberne vil så være underkølede.
Man kan populært sige at så længe Cu-skyen over en længere periode fortsat er bredere end den er høj, giver den ikke nedbør. Når den bliver højere end den er bred kaldes den cumulus congestus og vil ofte fortsætte til en bygesky (se cumulonimbus (Cb)).

Mellemhøje skyer: skybase (bund af skyer) fra 6000-12000ft (2-4km)

As = altostratus.
Vil normalt vise sig som ”optræk” af varmfronter. Skyerne er struktur-løse (gråt i gråt) og vil normal efterfølges af nedbør. Under As-skyerne vil der ofte være vekslende mængder af Sc-skyer, hvorfor det kan være svært at se As-skyerne. Skyerne vil have en skybase omkring 2km og toppen vil være op til 8km. Tættere inde i varmfronten går As over i nimbustratus-skyer (Ns), som er skyer men stor vertikal udstrækning, og som giver udbredt nedbør.

Ac = altocumulus.
Skyerne befinder sig i ca 3 km’s højde og bliver ligesom sc-skyer normalt dannet i en inversion (se ordbog - inversion). Da luften er instabil lige under inversionen, danner altocumulus-skyerne en ”bølge-struktur” ellers som her på billedet en ”bobbel-struktur”. Der falder ingen nedbør fra ac-skyer.

Høje skyer: skybase (bund af skyer) fra 18000-30000ft (6-10km)

Ci = cirrus.
Cirrus kaldes også for ”fjerskyer”. De består af iskrystaller (derfor er de hvide) og befinder sig i ca. 10km’s højde. I visse situationer kan de være et varsel om at en varmfront er på vej, eller de kan markere en jetstråle..

Cs = cirrostratus.

Cc = cirrocumulus.

Skyer med stor vertikal udbredelse

Cb = cumulonimbus.

Er en videreudvikling af cumulus congestus. Når cumulusskyen begynder at ise i toppen (bliver trådet) er det tegn på at de underkølede skydråber overgår til iskrystaller og at der er startet en nedbørsproces. Der vil herefter dannes en ambolt på toppen af skyen og skyen kaldes herefter cumulonimbus. Ambolten vil fremstå helt hvid, da den kun består af iskrystaller, til forskel fra cu-skyen, der kan virke grå, da den består af vandpartikler. Under cb-skyen vil der være byger af regn, slud eller sne. Det er også i disse skyer at der kan dannes tordenvejr og haglbyger. Stort set al nedbør på vore breddegrader starter som sne, og når vi oplever at det regner skyldes at sneen har nået at smelte inden den når overfladen. Nulgraden fortæller os hvor højt op i atmosfæren vi finder området med nul grader (frysepunktet). Hvis nulgraden ligger mindre end 500 meter oppe, når sneen ikke at smelte og vil da falde som sne, hvorimod vi med en nulgrad over 500 meter oplever regn. Hvis nulgraden ligger omkring 500 meter vil nedbøren falde som slud (delvist smeltet sne).

Toppen af Cb-skyer er afhængig at højden af tropopausen, idet tropopausen er ”låget” på troposfæren, og derfor forhindrer den enhver yderligere vertikal bevægelse. Den højeste tropopause finder vi ved ækvator i ITCZ (se intertropisk konvergenszone), og Cb-toppene kan her være op til 60000ft (18km). Længere mod nord, omkring Middelhavsområdet, vil Cb-toppen klassisk ligge mellem 38000-45000ft (11,5-13km), højest om sommeren. På vores breddegrader vil Cb-toppe om vinteren typisk være 20000-28000ft (6-8,5km) og om sommeren 30000-38000ft (9-11,5km). Cb-toppene vil normalt være højest mod syd, men på vores breddegrader med en Polarfront, der laver mange krumspring, vil Cb-toppenes højde variere meget efter vejrsituationen.

Ns = Nimbostratus.

I forbindelse med de forskellige skyarter findes mange underafdelinger som f.eks "Stratus fractus", "Cumulus congestus" m.m.

Kommentarer: