Når vi ser på atmosfærens sammensætning (ilt, kvælstof mm.) bemærker vi at der kun er een variabel "luftart", nemlig vanddamp. Vanddampen kan variere fra 0 til 100 procent. Ved 0% er luften knastør og ved 100% er luften mættet (Den relative fugtighed er 100%).

For at få dannet skyer, hvilket sker når luften er mættet, skal der ske en afkøling af luften.

Dette kan ske ved advektion (afkøling af luften horisontalt), dvs. at luften bliver afkølet ved passage hen over en koldere overflade og vi kan herved få dannet advektionståge. Tåge er skyer på overfladen.

Den anden mulighed for afkøling er at luften hæves vertikalt. Dette forekommer når luften fra overfladen hæves op over en fronflade (Ns-skyer), når luften hæves over et bjergområde (Orografiske skyer) eller ved konvektion hvor vi får dannet Sc-, Cu- og Cb-skyer.

Når vanddampen fra "usynlig" tilstand skal overgå til skystadiet kræves der kondensationskerner som fugtigheden kan fæstne sig på. Disse kondensationskerner er der mange af i atmosfæren. De består af salt-, støv- og sodpartikler som til dels kan være menneskefremkaldte (forurening og afbrænding) men også partikler som er ført ind i atmosfæren ved Solvinde. Solvinden dannes ved kraftig Solpletaktivitet på soloverfladen og herved vil "materiale" fra soloverfladen blive spredt ud i verdensrummet. Noget af dette "materiale" vil blive fanget af jordens magnetfelt og ført ind i vores atmosfære fra polområderne. Det er dette som er årsagen til Polarlys (Nordlys). Dette "materiale vil ved fordeling i atmosfæren virke som kondensationskerner, og vi vil ved øget Solpletaktivitet opleve øget dannelse af skyer.

Skydråberne består altså af vandpartikler og er kun 0,01mm i diameter, og de kan derfor holde sig svævende i luften. Skydråberne optræder ved både positive og negative temperaturer. Ved negative temperaturer taler vi om underkølede skydråber, og disse vil ved sammenstød med et fly fryse spontant. Herved kan der opstå isningproblemer for flyet, idet flyets vinger kan blive deformeret, hvilket giver mindsket opdrift. Derfor varsler flyvemeteorologern konstant luftfarten om nulgradsniveauet og tilsvarende skyforekomster over større områder som beflyves af luftfarten.

Kommentarer: