Alle har på et eller andet tidspunkt oplevet det smukke syn af en regnbue på himlen, ja måske to på samme tid.

Foto taget af Mia Schou Møller Lund i Tilting, Fogo Island, Newfoundland, Canada

Den ideelle vejrsituation for at få et flot billede af en regnbue vil klassisk være tidligt eller sent på dagen med solen i ryggen og et område med regnbyger foran os.

Solstrålerne vil skinne ind i regndråberne under regnbygen, og her vil lyset afbøjes og reflekteres, så det spaltes ud i flere farver. Derfor vil regnbuen optræde med flere farver med den rødlige yderst og blå inderst.

Regnbuen er i virkeligheden en cirkel, hvor vi kun ser den øverste del af cirklen, resten vil befinde sig under horisonten. Regnbuens centrum vil altid være modsat solen.

Når vi ser regnbuen først og sidst på dagen, vil vi, da solen står lavt på himlen, få den højeste cirkel og flotteste regnbue.

Man kan opleve endnu en regnbue, den sekundære, som ligger uden på den primære regnbue, men er noget svagere, og her er farverne spejlvendt. Denne regnbue dannes ved at lyset brydes to gange i dråben.

Man kan også få en regnbue omkring månen, men det kræver fuldmåne og kraftig lys fra månen.

Kommentarer: