Et højtryk er defineret som et område med højere tryk end omgivelserne. Grafisk kan højtrykket betragtes som en skål med bunden i vejret, og højtrykskernen er der, hvor bunden stikker højest op i luften. Luften vil i højtrykket fra højden synke ned i centret (og udtørre), og vinden vil fra bunden af højtrykket bevæge sig ud til omgivelserne (ligesom en væske fra toppen af skålens bund vil flyde ud til siderne).

Ligesom under "Lavtryk" er der her tale om to typer højtryk: Det Dynamiske Højtryk Og Det Termale Højtryk.

Det Dynamiske Højtryk finder vi i Det Suptropiske Højtryksbælte, som strækker sig hele vejen rundt om jorden. Det findes klassisk 30 grader nord og syd for ækvator (Azoer-højtrykket). Højtrykket er varm-kernet og vil med højden forstærkes. Det kaldes derfor et "blokerende" højtryk. Da luften som sagt synker ned i højtryk, vil vi i Det Suptropiske Højtryksbælte opleve solrigt, tørt og varmt vejr. Fra højtryksbæltet vil vinden mod nord danne Vestenvindsbæltet og mod syd Nordøstpassaten.

Det Termale Højtryk findes på polerne, Nordpolen og Antarktis. Disse højtryk er kold-kernede og vil med højden ændres til lavtryk. Også i disse højtryksområder er der generelt tørt og solrigt vejr, men meget koldt i vinterperioden. På sydsiden af de polare højtryksområder dannes De Polare Østenvindsbælter (Polar Easterlies) både på den sydlige og nordlige halvkugle.

Sammenholdt med "Lavtryk" ser vi, at trykket i højden over Polerne vil være eet stort lavtryksområde, mens vi over Ækvatorområdet har et stort højtryksbælte, altså en mere simpel trykfordeling end ved jorden. Dette afstedkommer, at vinden i højden, på både den nordlige og sydlige halvkugle, er vestenvindsbælter

Henvisninger:

Kommentarer: