Hagl opstår i forbindelse med Cb-skyer (cumulonimbus).

Cumulonimbus er cumulus congestus som er begyndt at "ise" i toppen og som er ved at overgå til Cb. Cb er en nedbørssky som giver byger, heriblandt haglbyger.

Haglene begynder som frosne dråber (se nedbørsdannelse) som falder mod overfladen. Pga de kraftige op- og nedvinde som vi har i Cb’en vil de frosne regndråber flere gange igen blive ført til vejrs, hvor de ved "sammenstødseffekten" vil ramme under(af)kølede dråber. Disse vil fryse og danne et tyndt lag is oven på den frosne kerne af regn/sne. Denne vil igen falde mod overfladen, og i bunde af skyen igen blive ført til vejrs pga opvinde. Til sidst er haglet så stort/tungt at det falder til overfladen. Hvis man skærer igennem ishagl vil man, lige som årringene på et træ, se flere lag, og hvert lag på ishaglet fortæller hvor mange gange haglet har været sendt op og ned i Cb’en.

Der er tale om tre hagltyper.

  • Snehagl. 2-5 mm i diameter. Er hvide og ligner ”flamingokugler”. Har struktur som presset sne (porøs overflade) og hopper når den rammer overfladen. Er den mest normale hagltype i Danmark.
  • Små ishagl. Mindre end 5 mm i diameter. Overfladen består af frossen vand, og haglet er hårdt og delvis gennemsigtigt. Bliver liggende når det rammer overfladen.
  • Store ishagl. 5-50 mm. Fremstæder som uregelmæssige store iskugler. Disse hagl forekommer oftest i subtroperne eller troperne, og kan foranledige store ødelæggelser som yderligere forstærkes af at de ofte er ledsaget af kraftige vinde og vindstød. For flytrafikken er det et extremt farligt vejrfænomen da det kan deformere bl.a. vinger og ødelægge elektronisk udstyr. Al luftfart advares derfor om forekomsten af Cb’ere.

Kommentarer: