Cumulonimbus

Cumulonimbus

Cumulonimbus (Cb) er en videreudvikling af cumulus congestus. Når cumulusskyen begynder at ”ise” i toppen (bliver ”trådet”) er det tegn på at de underkølede skydråber overgår til iskrystaller og at der er startet en nedbørsproces. Der vil herefter dannes en ambolt på toppen af skyen og skyen kaldes herefter cumulonimbus. Ambolten vil fremstå helt hvid, da den kun består af iskrystaller, til forskel fra cu-skyen, der kan virke grå, da den består af vandpartikler. Under Cb-skyen vil der være byger af regn, slud eller sne. Det er også i disse skyer at der kan dannes tordenvejr og haglbyger. Stort set al nedbør på vore breddegrader starter som sne, og når vi oplever at det regner skyldes at sneen har nået at smelte inden den når overfladen. Nulgraden fortæller os hvor højt op i atmosfæren vi finder området med nul grader (frysepunktet). Hvis nulgraden ligger mindre end 500 meter oppe, når sneen ikke at smelte og vil da falde som sne, hvorimod vi med en nulgrad over 500 meter oplever regn. Hvis nulgraden ligger omkring 500 meter vil nedbøren falde som slud (delvist smeltet sne).

• • •

Kommentarer:

skrev:
Hej Hans. Toppen af Cb-skyer er afhængig at toppen af tropopausen, idet tropopausen er ”låget” på troposfæren, og derfor forhindrer den enhver yderligere vertikal bevægelse. Den højeste tropopause finder vi ved ækvator i ITCZ (se i ordbog under konvergenszone), og Cb-toppene kan her være op til 60000ft (18km). Længere mod nord, omkring Middelhavsområdet, vil Cb-toppen klassisk ligge mellem 38000-45000ft (11,5-13km), højest om sommeren. På vores breddegrader vil Cb-toppe om vinteren typisk være 20000-28000ft (6-8,5km) og om sommeren 30000-38000ft (9-11,5km). Cb-toppene vil normalt være højest mod syd, men på vores breddegrader med en Polarfront, der laver mange ”krumspring”, vil Cb-toppenes højde variere meget efter vejrsituationen.
søndag d. 25. oktober 2009 kl. 10:49
skrev:
hvor høj vil en sådan Ambolt nomalt være
fredag d. 16. oktober 2009 kl. 11:37