Ved passage af en varmfront over et område, bliver kold luft erstattet af varm luft (varmfrontspassage).

Varmfronten har en hældning på 1:150, hvilket betyder, at en varmfront, der ligger på jorden ved Odense, over København vil ligge i 1000m's højde. Varm luft vil glide op over den kolde luft ved overfladen, og efterhånden bliver luften mættet, og der dannes (front)skyer. Ved yderligere hævning vil skyerne begynde at afgive nedbør. Nedbøren vil normalt falde som let vedvarende nedbør (heldagsregn). Skyerne i varmfronten er ret tykke og dækker et stort geografisk område. Undersiden kan ligge i få 100m's højde, mens toppen normalt når op til 10km.

Nedbøren vil på vore breddegrader starte som sne, men med en nulgrad på over 500m, vil sneen nå at smelte til regn, inden den når overfladen. Ved en nulgrad på 500m eller lavere vil nedbøren falde som slud eller sne.

Vinden vil normalt dreje fra sydøst til sydvest ved en varmfrontpassage.

Varmfronten vil normalt bevæge sig langsommere end koldfronten, da den tilstedeværende bevægelsesenergi bliver brugt til både at bevæge/flytte fronten samt til at hæve luftmassen op over varmfrontsfladen.

Om vinteren oplever vi enkelte gange ved varmfronter, at der falder underkølet regn (se underafkølet regn). Dette skyldes specielle temperaturforhold.

Se de forskellige fronttyper under fronttyper.