Nedbørsdannelse

Når vi taler om dannelse af nedbør er der tale om to nedbørsprocesser, "Iskrystaleffekten" og "Sammenstødsefftekten". 
Allerførst skal vi have dannet nogle skyer (se skydannelse). På vore breddegrader hvor nulgraden ligger rimelig lavt vil den øverste del af skyerne normalt bestå af underkølede skydråber. Skydråberne i sig selv vil have svært ved at få dannet nedbør, men ved lave temperaturer (mindre end minus 15 grader) i den øvre del af skyen, vil der her dannes små iskrystaller. Da mætningstrykket over is er lavere end over vand ved samme temperatur, vil den øgede fugtighed, som forekommer ved en fortsat afkøling af luften, suplimere over på iskrystallerne som herved øges i vægt og volume. Dette kaldes "Iskrystaleffekten". Når vægten er stor nok vil iskrystallerne begynde at falde ned gennem skyen. Her vil den undevejs ramme flere skydråber (sammenstødseffekt), og måske "suge" skydråber til sig ved "kølvandseffekten", og herved vil volumen/vægt øges yderligere.

Hvis der er negativ temperatur hele vejen ned til overfladen (vi har frostvejr) vil nedbøren falde som sne. Hvis nulgraden ligger omkring 500 meter oppe, vil sneen tildels være smeltet før den når overfladen og vil opleves som slud, og hvis nulgraden ligger højere end 500 meter vil al sneen være smeltet, og nå os som regn. Stort set al nedbør på vore breddegrader starter som sne, dvs. at når det regner er det smeltet sne!

Regndråber som falder som frontregn har en diameter på 0,25-2mm, mens dråbestørrelsen i regnbyger er op til 3mm. Faldhastigheden af regndråberne vil være op til 9 m/sek. Ved finregn er dråbestørrelsen 0,05-0,25mm og faldhastigheden 25-200 cm/sek. Ved snefald og i snebyger er størrelsen af sneen variabel og faldhastigheden 30-70 cm/sek. Ved ishagl er størrelsen op til 10cm (ved sjældne lejligheder mere) og faldhastigheden op til 30 m/sek.

I Troperne ligger nulgraden så højt oppe at vores Iskrystal-forklaring ikke kan bruges. Her er der tale om "Sammenstødseffekten". I Troperne foregår skydannelsen alene ved konvektion (kraftige op- og nedvinde) og her vil skydråberne (som har positiv temperatur), ved sammenstød inde i de store cumulus congestus-skyer, vokse sig så store at de falder ud af skyerne som (kraftige) regnbyger og vi vil have fået dannet Cb-skyer.

På vore breddegrader oplever vi "Sammenstødseffekten" når vi får nedbør fra f.eks. Sc- og St-skyer. Pga. turblulens i skyerne rammer skydråberne hinanden og vokser i størrelse indtil de bliver tunge nok og falder ud af skyerne. En del af nedbøren vil fordampe på vej mod overfladen og vi vil normalt kun opleve nedbøren som let regn og/eller finregn.

• • •

Kommentarer:

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer...