Den mest kendte monsun i verden er sommer- og vintermonsunen over Indien.
Monsunen svarer til en forstørret land- og søbrise (se land- og søbriser).

Sommermonsun: Om sommeren vil Indien blive kraftigt opvarmet, og der vil dannes et termal-lavtryk over Indien (se lavtryk). Herved vil varm, fugtig luft fra Det Indiske Ocean blive ført ind over Indien fra syd og sydvest og her stige til vejrs. Herved dannes over store områder cumulonimbus-skyer (Cb-skyer) med regn- og tordenbyger. Nedbørsmængden i Indien på denne årsid forstærkes yderligere af orografisk nedbør som dannes på sydsiden af Himalaya pga hævningen af varm og fugtig luft fra syd. Disse faktorer giver tilsammen store vandmængder i de Indiske floder (bl.a. Ganges), så sommermunsunen i Indien er en meget våd men også uundværlig periode (risdyrkning).

Vintermonsun: Der er nu køligt over Indien og varmt over Det Indiske Ocean og vejret over Indien er nu styret af det enorme Sibiriske højtryk. Luften fra højtrykket vil blæse fra nordøst ned over Indien men skal først forcere Himalaya-bjergkomplekset. Her afgives fugtigheden (regnen) på nordsiden af bjergene (se føhn) og vil komme ned over Indien som en kølig men tør og klar luft fra nordøst, vintermonsun.

Kommentarer: