TAF - en nøjagtig vejrudsigt

Når du normalt hører eller ser vejudsigten, er den oftest formuleret i ret vage vendinger som "efterhånden regn fra sydvest" eller "i løbet af dagen opklaring fra nordvest". Men måske savner du mere nøjagtige tidsangivelser for, hvornår det begynder at regne, eller hvornår solen vil begynde at skinne lige der, hvor du befinder dig. Her er der håb forude! Du kan få bedre og mere nøjagtige vejrudsigter.

Flyvemeteorologerne på DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) og på andre flyvevejrtjenester i Danmark laver vejrudsigter til luftfarten, herunder meget nøjagtige vejrudsigter for de forskellige lufthavne rundt omkring i landet (lufthavnsudsigter).

Piloter, som skal lande i en lufthavn, skal have tidsmæssige helt nøjagtige udsigter for, bl.a. hvornår nedbøren begynder eller slutter i lufthavnen. Her er der tale om et tidsinterval på 2 timer. Endvidere kan piloten se, hvornår f.eks. evt. bygeaktivitet ophører.

TAF
Disse lufthavnsudsigter hedder TAF'er (Terminal Area Forecast). Nogle få lufthavne (Kastrup, Roskilde, Billund, Aalborg, Karup og Skrydstrup) holder døgnåbent og her laves der udsigter hele døgnet, mens andre lufthavne holder lukket om natten, og her udstedes der kun udsigter i dagtimerne.
TAF'erne (FC) laves hver 3. time og gælder normalt i 9 timer, hvorimod der for Kastrup, Billund, Århus og Aalborg laves en "lang" TAF (FT) som gælder 24 timer frem i tiden. Hvis der sker uforudsete ændringer i vejret undervejs, vil TAF'en blive ændret, og dette markeres med et AMD = amended = ændret. Dette indebærer, at udsigterne hele tiden er opdateret.

Hvorfor kan jeg så ikke bare få sådan en udsigt?
Det kan du også, men der er en forhindring!
For at en udenlandsk pilot i et andet land kan ”forstå” lufthavnsudsigten, har flyvemeteorologer over hele verden besluttet at bruge en international KODE, så alle piloter overalt i verden kan ”læse og forstå” den vejrudsigt, som sendes ud for f.eks. lufthavnen i Roskilde.
Det vil derfor være en betingelse, at du ”lærer” denne TAF-kode for at få de nøjagtige udsigter for de danske lufthavne.
Koden er ikke særlig svær, og den er meget ”logisk” bygget op.
Hvis du stadig ”hænger på” så læs videre.

TAF-koden er opbygget af tal og bogstaver, og jeg vil i det efterfølgende guide dig igennem koden med forskellige eksempler.

En TAF kan se sådan ud: (eks 1.)

TAF-FC ekod 280700z 2807/2816 30010kt 9999 sct020 tempo 2810/2816 5000 shra bkn015cb =
   1  2  3  4  5  7    3  5  6  7  

Alle TAF'er afsluttes med et lighedstegn = for at vise at TAF'en er færdig.

Det ser jo ret håbløst ud, men fat mod!

TAF'en består af et antal grupper, som indeholder informationer om tid og vejr. Her en kort oversigt over de forskellige grupper:
- kendingsgruppe (1)
- dato/tidsgruppe (2)
- dato/gyldighedsgruppe (3)
- vindgruppe (4)
- sigtbarhedsgruppe (5)
- vejrgruppe (6)
- skygruppe (7)

TAF'en indledes af en kendingsgruppe (1) på 4 bogstaver, som fortæller dig, hvilken lufthavn det drejer sig om.
I Danmark begynder alle TAF'er med E (Europa) og K (Danmark) og derefter 2 bogstaver for lufthavnen, f.eks. OD for Odense. Forkortelsen for lufthavnen i Odense er derfor EKOD (eks. 1). I Grønland starter TAF'erne med B (område-bogstav) efterfulgt af G (Grønland). Herefter 2 bogstaver for lufthavnen. 

Her en liste over de danske lufthavne:
EKAH = Tirstrup (Århus)
EKBI = Billund
EKCH = Kastrup (København)
EKEB = Esbjerg
EKKA = Karup
EKOD = Beldringe (Odense)
EKRK = Roskilde
EKRN = Rønne
EKSB = Sønderborg
EKSN = Sindal
EKSP = Skrydstrup
EKVD = Vamdrup
EKVJ = Stauning
EKYT = Aalborg

Her en liste over de færøeske lufthavne:
EKVG = Vagar
EKFA= Frodba/Tvøroyri

Her en liste over de grønlandske lufthavne/heliporte:
BGSF= Kangerlussuaq/Sdr Strømfjord
BGGW= Narsarsuaq
BGGH= Nuuk (tidligere Godthåb)
BGJN= Ilulissat (tidligere Jakobshavn)
BGSS= Sisimiut (tidligere Holsteinsborg)
BGAA= Aasiaat (tidligere Egedesminde)
BGMQ= Maniitsoq (tidligere Sukkertoppen)
BGUQ= Qaarsut/Uummannaq
BGUK= Upernavik
BGKK= Kulusuk/Tasiilaq
BGCO= Nerlerit Inaat/Constable Point (Ittoqqortoormiit)
BGQQ= Qaanaaq
BGTL= Thule
BGPT= Paamiut (tidligere Frederikshåb)
BGGD= Kanglinnguit (tidligere Grønnedal)
BGJH= Qaqortoq (tidligere Julianehåb)
BGNN= Nanortalik
BGNS= Narsarq
BGAP= Alluitsup Paa/Sydprøven

Herefter følger en dato/tidsgruppe (2), som fortæller dig, hvornår TAF'en er lavet. Gruppen består af 6 tal, de to første er datoen, og de 4 sidste er tidspunktet. Bemærk at tiden afsluttes med et z, som betyder z-tid (zulu-tid) eller utc-tid (Universal Time Coordinated). Det svarer til det, vi i gamle dage kaldte gmt-tid (Greenwich Mean Time), altså tiden i London. Når vi overgår til sommertid i Danmark, skal der lægges 2 timer til utc-tiden. 0730z er altså lig 09:30 dst (dansk sommertid). Om vinteren er 0730z lig 08:30 dnm (dansk normal(vinter)tid). Når vi har sommertid, skal du altså lægge 2 timer, ellers 1 time, til alle de tider, du ser i TAF'en for at få dansk tid!

I eksempel 1 er TAF'en altså lavet d. 28. i måneden kl. 09:00 (dst).

Herefter følger en dato/gyldighedsgruppe (3), som fortæller dig, hvilken dato TAF'en er lavet, samt hvor lang tid TAF'en gælder.

I eksempel 1 er TAF'en lavet d. 28. i måneden og gælder fra 07:00-16:00 utc, hvilket vil sige fra 09:00 til 18:00 dst.

Herefter begynder den egentlige vejrudsigt. Den består af forskellige grupper, som tilsammen udgør basis-vejret, hvorefter der kan tilføjes div. ændringsgrupper, hvis vejret forandres.
Første gruppe er Vindgruppen (4).
Anden gruppe er Sigtbarhedsgruppen (5).
Så en eventuel Vejrgruppe (6) og til sidst én eller flere Skygrupper (7).

Hvis vejret ikke ændres, kan en TAF se således ud: (eks 2.)

TAF-FC ekrk 280640z 2809/2818 29012kt 5000 -ra bkn012 =
   1  2  3  4  5  6  7  

Vindgruppen (4): Vindretning i (retvisende) grader og vindhastighed i knob (kt). 10kt = 5 m/sek.

Ved svage vindstyrker kan vindretningen variere en del, og her vil der blive givet vrb = variabel, f.eks. vrb05kt , det vil sige variabel 5 knob.
Vindhastigheden er en middelhastighed. Hvis vinden varierer i styrke og kommer op på 10 knob eller mere i forhold til middelhastigheden, kaldes det for vindstød og markeres som f.eks. 32015g28kt, dvs. vind fra 320 grader (vinden kommer fra nordvest) 15 knob med vindstød til 28 knob.
I eks 2., 29012kt = 290 grader (vind fra vestnordvest) 12 knob.

Sigtbarhedsgruppen (5): Sigtbarheden opgives i hele meter, f.eks. 0800 = 800 meter, 
7000 = 7000meter/ 7km. 9999 betyder mere end 10km, altså god sigt/klart vejr. I eks. 2., 5000 = 5km.

Vejrgruppen (6): Hvis der forudsiges ”vejr” på lufthavnen, angives det i efterfølgende kode.
Se liste nedenunder. Hvis nedbøren indledes med et  –, er det let nedbør, et + viser kraftig nedbør, ellers moderat nedbør. I eks. 2., –ra = let regn.
Vejrgruppen kan indeholde op til tre ”vejrtyper”, f.eks. rasn =  regn og sne = slud. Ved flere vejrtyper vil man starte med den mest  dominerende vejrtype. Hvis der er tale om nedbør i bygeform startes vejrgruppen med sh (shower), f.eks.  shrasn = sludbyger. Sludbyger kan også hedde shsnra og her vil nedbøren være domineret af sne.

Vejr-kode:
br = mist = tågedis.
mifg = shallow for = lav jordtåge.
fg = fog = tåge.
bcfg = fogpatches = tågebanker.
fzfg = freezing fog = rimtåge. (tåge ved negative temperaturer)
dz = drizzle = finregn.
ra = rain = regn.
radz = rain and drizzle = regn/finregn blandet.
fzra = freezing rain = underkølet regn (sætter sig som isslag).
fzdz = freezing drizzle = underkølet finregn (sætter sig som isslag).
sn = snow = sne.
sg = snowgrains = kornsne (frosne finregndråber).
pl = ice pellets = iskorn (frosne regndråber).
ic = ice needles (diamond dust) = isnåle.
drsn = low drifting snow = lav snefygning.
blsn = blowing snow = høj snefygning.
snra = snow/rain = slud.
rasn = rain/snow = slud
tsra = thunderstorm and rain = tordenbyger.
ts = thunderstorm = tordenvejr.
shra = rainshower = regnbyger.
shsn = snowshowers = snebyger.
shgs = showers of softhail = haglbyger (snehagl). 
shrasn = showers of rain and snow = sludbyger.
shsnra = showers of snow and rain = sludbyger.
shsngs = showers of snow and softhail = byger af sne og snehagl.
shsngr = showers of snow and hail = byger af sne og ishagl.
nsw = no significant weather = intet væsentligt vejr. (bruges når et vejr-fænomen ophører)

Skygruppen (7): Først angives hvor mange skyer? Himlen inddeles i ottendedele og:
Skc er 0/8 er skyfrit.
Few er 1-2/8 er næsten skyfrit.
Sct  er 3-4/8 (scattered) = letskyet
Bkn er 5-7/8 (broken) = skyet
Ovc er 8/8 (overcast) = overskyet
Vv er vertical visibility = vertikal sigt og bruges i tåge eller kraftig nedbør, hvor det ikke er muligt at se skyer eller himlen.
Af og til optræder NSC som betyder no significant clouds, dvs. at skybasen (se senere) er over 5000ft = ca. 1500m og derfor ikke har betydning for luftfarten. Man kan altså her ikke se, om det er letskyet eller overskyet, fordi skyerne ligger så højt på himlen.

Skyarten opgives normalt ikke, dog skal det oplyses, hvis der er tale om cumulonimbus-skyer = cb = bygeskyer (evt. torden).

Herefter opgives højden til skybasen (bunden). Der er 3 tal, som opgiver skyhøjden (altså ikke højden af skyerne, men højden til bunden af skyerne!) i 100’ere af ft(feet). 100ft svarer
til ca. 30m. I eks. 2.: bkn012 = 5-7/8 (skyet) i 1200ft (feet/fod).

NB: Der kan sagtes ligge flere lag skyer oven på hinanden, og hvis der bliver ”givet” sct (letskyet), behøver det ikke nødvendigvis at fortælle, at solen vil skinne, da der oven over kan ligge et lag bkn (skyet) over 5000ft, som ikke bliver omtalt!

Cavok betyder Ceiling And Visibility OK. Hvilket betyder sigt mere end 10km og ingen skyer under 5000ft (dog ingen CB'er) og ingen former for ”vejr” – tåge eller nedbør. Bruges mest når vi har flot og solrigt vejr.

Hvis der sker ændringer med vind, vejr, sigt eller skyer, vil TAF'en blive suppleret med ændringsgrupper som:

becmg = becomming, altså ændring fra f.eks. tørt vejr til regn, eller fra overskyet til letskyet. Becmg-gruppen efterfølges af to gange 4 tal, som angiver dato samt start-tid og slut-tid for ændringen, og perioden må være på maks. 2 timer. Husk at det er utc-tid, og at du skal lægge 2 timer til tiden for at få dansk tid. Eks: becmg 0210/0212 = ændring den 2. (dato) mellem kl. 10:00 og 12:00 (utc).
Efter becmg-gruppen kommer nye grupper med ændringerne for f.eks. vind eller skyer, hvis det er disse, der forventes at ændres!

tempo = temporarily, altså tidvise ændringer, f.eks. ved regnbyger som kommer og går. Tempo-gruppen efterfølges ligeledes af to gange 4 tal for dato samt start-tid og slut-tid, men tidsperioden kan stække sig over hele gyldighedsperioden. Eks: tempo 0212/0218 = perioder med ændret ”vejr” den 2. (dato) mellem 12.00 og 18.00 (utc).
Efter tempo-gruppen kommer nye grupper med ændring af vind/sigt/vejr og/eller skyer.

prob30 = probability, altså en sandsynlighed. Gruppen bruges sjældent i Danmark. 30 betyder 30% og betyder, at der er 30% sandsynlighed for, at ændringen vil optræde (eller 70% for at det ikke ”kommer”) og 40 = 40%. Gruppen efterfølges også af to gange 4 tal for dato/tidsperioden. Eks: prob40 1000/1007 = 40% sandsynlighed den 10. (dato) mellem 00:00 og 07:00 (utc).

fm = from og ses sjældent. Det efterfølges af 6 tal, som angiver tiden. Eks: fm220800 = den 22. (dato) fra kl. 08:00 (utc). Fra dette tidspunkt vil TAF'en blive startet påny med et nyt sæt værdier for vind, sigt, vejr og skyer .

Jeg vil nu vise dig nogle eksempler og bagefter den tilhørende oversættelse.

TAF-FC eksp 030540z 0306/0315 23012kt 3000 –ra sct008 bkn015 becmg 0309/0311 27015kt 9999 nsw sct025=

TAF for Skrydstrup (Sønderjylland) udstedt d. 3. i måneden kl. 0540z = 07:40 dansk sommertid, og gældende fra 08:00-17:00 dst. Vind 230 grader (kommer fra sydvest), 12 knob (6 m/sek.), sigt 3km og let regn. Letskyet i 800ft og skyet i 1500ft. Mellem kl. 11:00 og 13:00 dst ændring til vind 270 grader 15 knob sigt mere end 10km og ophørende regn (tørt) og letskyet i 2500ft. Altså opklaring mellem kl. 11:00 og 13:00.

TAF-FC ekod 201450z 2015/2024 27010kt cavok becmg 2018/2020 vrb05kt 4000 br sct004 tempo 2020/2024 0800 bcfg vv001=

TAF for Beldringe (Odense) udstedt d. 20. i måneden kl. 16:50 dst og gældende fra 17:00 til 02:00. Vind 270 grader 10 knob, sigt mere end 10km, tørt og ingen skyer under 5000ft. Mellem kl. 20:00 og 22:00 ændring til vind variabel 5 knob, sigt 4km og tågedis og letskyet i 400ft. I perioder mellem 22:00 og 02:00 sigt 800m og tågebanker og vertikal sigt 100ft.

TAF-FT ekch 110540z 1106/1206 26010kt 9999 sct025 becmg 1108/1110 22012kt 5000 –sn bkn015 tempo 1110/1206 1200 -rasn br bkn003=

TAF for Kastrup (København) udstedt d. 11. i måneden kl 06:40 dnt og gældende d 11. kl 07:00 til d. 12 kl 07:00 dnt.  Vind 260 grader, 10 knob, sigt mere end 10km og letskyet i 2500ft. Mellem kl. 10:00 og 12:00, ændring til vind 220 grader, 12 knob, sigt 5000m=5km let sne og skyet i 1500ft. I perioder mellem d 11. kl. 11:00 og d 12. kl 06:00, sigt 1200m i let slud eller dis, og skyet i 300ft.

TAF-FC AMD ekrk 300805z 3008/3015 23005kt 5000 sct008 tempo 3008/3012 2000 br bkn004=

Ændret (amd) TAF for Roskilde udstedt d. 30. i måneden kl. 09:05 dnt og gældende 09:00-16:00 dnt. (Læg mærke til at TAF'en kun gælder 7 timer!). Vind 230 grader, 5 knob, sigt 5000m = 5km og letskyet i 800ft. I perioder mellem kl 09:00 og 13:00, sigt 2000m i dis og skyet i 400ft.

Af Steen Lund, d. 13. november 2008
• • •

Kommentarer:

skrev:
Er besvaret Lene via mail.
mandag d. 24. oktober 2016 kl. 14:36
skrev:
Hej Steen Allerførst tak for din meget informative artikel om metar og taf. Jeg har et spørgsmål, som jeg ikke har kunnet finde svar på i din artikel eller andre steder på nettet. I metaren for i dag den 19/7 2016 for Aarhus afsluttes de to skygrupper, der er angivet, med ///. Hvad betyder det? På forhånd tak for hjælpen. Venlig hilsen Lene
tirsdag d. 19. juli 2016 kl. 08:56
skrev:
Hej steen, tak for info. Der er her tale om de regler som blev indført i 2009 i forbindelse med den nye TAF-kode, og som stadig er gældende.
onsdag d. 16. juli 2014 kl. 08:51
skrev:
icao annex 3 amd 74: Recommendation.— The period of validity of a routine TAF should be not less than 6 hours nor more than 30 hours; the period of validity should be determined by regional air navigation agreement. Routine TAF valid for less than 12 hours should be issued every 3 hours and those valid for 12 to 30 hours should be issued every 6 hours.
mandag d. 14. juli 2014 kl. 00:07
skrev:
Hej Bue Når klokken er f.eks 18.00 utc, vil klokken i Danmark om vinteren være 19.00 dnt (dansk normaltid), og om sommeren 20.00 dst (dansk sommertid). Se endvidere afsnittet under ”liste af grønlandske lufthavne/heliporte”. Hilsen Steen
torsdag d. 6. februar 2014 kl. 07:54
skrev:
Du skriver "Husk at det er utc-tid, og at du skal lægge 2 timer til tiden for at få dansk tid". Måske burde du beskrive hvilken forskel det gør om der er tale om sommer eller normaltid.
onsdag d. 5. februar 2014 kl. 20:56
skrev:
Tak for en meget oplysende artikel. De bragte klarhed over begreberne :o)
mandag d. 22. marts 2010 kl. 09:25
skrev:
Hej Jesper Dette website var første skrevne sted i Danmark som redegjorde for og fortalte om den "nye" TAF-kode. TAF-koden som er omtalt i artiklen er derfor helt opdateret dd, 17 feb 2009. Hvis du finder fejl i koden, venligst kontakt mig. Hilsen Steen
tirsdag d. 17. februar 2009 kl. 17:43
skrev:
Vær opmærksom på at TAF-standarden har ændret sig: http://www.slv.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=608&Itemid=59
onsdag d. 4. februar 2009 kl. 11:42
skrev:
Glimrende artikel. Faldt over den ved søgning på Google på jagt efter forklaring på synoptiske koder. Jeg er selv fritidspilot, men som årene går sløres hukommelsen, og der kommer nye koder til med årene. Nsw - betyder rigtigt nok - intet væsentligt vejr - , men som jeg husker det, er det i den aktuelle tidsperiode, og ikke efter et vejrfænomens ophør. Tak for en oplysende artikel.
søndag d. 9. november 2008 kl. 12:03
skrev:
Dette er simpelthen en gave til golffolket som kommer langvejs fra, bl.a. for at spille i Frederikssund Golfklub. Nu behøver vi ikke mere at køre i en time for at finde ud af, at vi ikke kan spille, fordi det øsregner i Frederikssund. Vi har ikke noget imod at spille i regnvejr, men udstyret bliver altså farligt vådt Jeg har for mange år siden eskpederet weather forecasts (volapyk) til piloterne i Flyvevåbnet fra Flyvertaktisk Kommando. Havde jeg bare vidst, hvad det gik ud på dengang, ville jeg have haft stor fornøjelse af at "læse vejret", og især at handle på det.
fredag d. 6. juli 2007 kl. 11:38
skrev:
Hej Stonie; Du har gjort det igen: formået at tydeligøre stoffet så jeg forstår tingene lysende klart! KH din Søster
torsdag d. 5. juli 2007 kl. 19:41
skrev:
En TEMPO kan maximum vare 1 time, ellers er det ikke en TEMPO. En TEMPO kan maximum vare i halvdelen af perioden totalt. Variabel vind er meget almindelig i Danmark, også ved kraftigere vinde. Derfor var det måske godt at få denne oversat også.
torsdag d. 5. juli 2007 kl. 15:24
skrev:
Spændende læsning og som nabo til Kastrup Lufthavn skulle man måske sætte sig grundigere ind i emnet! Undrer mig lidt over at man ikke bruger temperatur eller temperatur-intervaller i udsigten. Men det er måske unødvendig info for en pilot?
torsdag d. 5. juli 2007 kl. 15:08
skrev:
Til Fighter. Hvis du ovenover læser under tempo, kan du se at tempogruppen altid efterfølges af et starttidspunkt og et sluttidspunkt, som måske er hele taffens gyldighedsperiode! I Ved tempo i Trenden i Metaren gælder den 2 timer. Mht variabel vind har du ret i at det også kan optræde ved højere vindhastigheder Det kan f.eks sejlere opleve ved kraftige byger, men det mest almindelige er alligevel svage vinde.
torsdag d. 5. juli 2007 kl. 14:56
skrev:
Du har "glemt" at vinden kan være variabel uden at være svag. I en METAR genkender du ikke vinden tilføjet fx: 280V320
torsdag d. 5. juli 2007 kl. 14:06
skrev:
Du beskriver TEMPO men ikke hvor længe vejrfænomenet kan vare, eller hvor stor en del af perioden den kan dække.
torsdag d. 5. juli 2007 kl. 13:52
skrev:
Som sejler - specielt ved kapsejladser - har jeg i mange år gjort brug af TAF vejrudsigter og har lært mig at bruge de kryptiske vendinger og tal. Forklaringen her er fremragende.
torsdag d. 5. juli 2007 kl. 11:53